Legesyg grafiker med teknisksnilde 

Jeg er en positiv livssjæl med ben i næsen. Jeg kan lide at have mange ting til ilden og have deadlines der skal overholdes. Jeg sætter en ære i at aflevere et produkt hvor der ikke er gået på kompromis med kvaliteten og kreativiteten.

Er en haj i diverse e-mail markedsførings programmer, Adobe pakken kan synges rent og et par kodesprog kan smides over disken. Da jeg er uddannet Mediegrafiker kan jeg en bred viden inde for produktion af tryksager, illustrationer og ikke mindst digital design lavet i photoshop. De sociale medier som Facebook og Instagram er ikke glemt. Jeg har lanceret Facebook sider for større virksomheder, har optimeret og udviklet på Fleggaard og Calles Facebook sider til at de i dag er blevet til et strategisk medie.

Er serviceminded og har en koordinator i maven. Mit store kreative sind sætter ikke en stopper for struktur og planer. Det er netop med til at jeg kan hjælpe dig lige en tand ekstra. Jeg kan have det fulde overblik over større kampagner og opgaver.

Lysten som driver værket

Jeg har altid haft den holdt at det er lysten der driver værket og når jeg tager en opgave under mine vinger, så er det fordi jeg vil den. Vil se den rykke sig og se effekten af mit arbejde. Ikke en eneste opgave er ens og ikke en eneste opgave bliver håndteret ens. Jeg har et drive som ikke kan stoppes bare pga små sten på vejen. Privat er jeg ultraløber og der stopper man ikke bare fordi planen ikke går som planlagt. Når man koordinere – som noget af det mest naturlige. Det giver mig vinder mentalitet og den siger man skal fremad. Derudover er jeg kæreste med Kim som jeg bor sammen med i Sønderborg.

DanskEnglish